I forrige afsnit (om koordinatsystem) så vi nogle illustrationer af, hvordan vejret udviklede sig i løbet af fem
døgn. Disse illustrationer var lavet ud fra en tabel i stil med følgende:
dag | Fredag | Lørdag | Søndag | Mandag | Tirsdag |
temperatur | 4° | 5° | 6° | 7° | 8° |
En sådan tabel kaldes i daglig tale for et sildeben - den kan være lang.
Lørdag |
5° |
Hver kolonne i tabellen - for eksempel -
bliver til ét punkt i koordinatsystemet, og alle tabellens punkter forbindes med linjer
eller kurver til sidst, hvis det er rimeligt.
Den tegning,
som fremkommer sådan, kaldes for det grafiske billede af tabellen - eller blot tabellens
graf.
Figuren til venstre viser to grafer, en for højeste temperaturers udvikling og en for
laveste temperaturers udvikling.
Når tabellens punkter forbindes med sammenhængende linjestykker eller kurver, er det
udtryk for, at der også forekommer temperaturer mellem de tidspunkter, som tabellen
beskriver. På denne figur er forbindelserne dog nok temmelig misvisende, idet punktet
(Fredag,4) betyder, at den højeste fredagstemperatur bliver på 4°, sandsynligvis opnås
denne temperatur lidt over middag. Tilsvarende betyder punktet (Lørdag,5), at
lørdagstemperaturen lidt over middag kommer op på 5°, men forbindelseslinjen indebærer
for eksempel, at der midt imellem de to punkter forekommer en højeste temperatur på
4.5° midt om natten mellem Fredag og Lørdag, og det passer næppe særlig godt med
virkeligheden. På denne figur er det derfor en bedre idé at undlade de røde
forbindelseslinjer og kun tegne tabellens punkter.
I andre sammenhænge er det ikke nødvendigt at "gætte" værdier mellem tabelpunkter. Der findes en temperaturmåler, som er styrer en skriver, som skriver på en tromle med papir, som drejer langsomt rundt. Med sådan et apparat frembringes direkte et grafisk billede af kontinuerte målinger.
I andre tilfælde er det muligt at opstille en matematisk model - d.v.s. en regneformel, som viser, hvordan man kan beregne y-værdier ud fra forskellige x-værdier. Med en sådan regneformel kan vi beregne så mange mellemliggende punkter, som vi har brug for, og vi kan principielt beregne alle mellemliggende punkter (der er uendelig mange, så det er ikke praktisk muligt at beregne samtlige). I næste afsnit skal vi se på konstruktion af graf ud fra regneformel.