sildeben ®  graf

I forrige afsnit (om koordinatsystem) så vi nogle illustrationer af, hvordan vejret udviklede sig i løbet af fem døgn. Disse illustrationer var lavet ud fra en tabel i stil med følgende:

dag Fredag Lørdag Søndag Mandag Tirsdag
temperatur

En sådan tabel kaldes i daglig tale for et sildeben - den kan være lang.

Lørdag

Hver kolonne i tabellen - for eksempel -
bliver til ét punkt i koordinatsystemet, og alle tabellens punkter forbindes med linjer eller kurver til sidst, hvis det er rimeligt.
vejr1.gif (20660 bytes)Den tegning, som fremkommer sådan, kaldes for det grafiske billede af tabellen - eller blot tabellens graf.
Figuren til venstre viser to grafer, en for højeste temperaturers udvikling og en for laveste temperaturers udvikling.
Når tabellens punkter forbindes med sammenhængende linjestykker eller kurver, er det udtryk for, at der også forekommer temperaturer mellem de tidspunkter, som tabellen beskriver. På denne figur er forbindelserne dog nok temmelig misvisende, idet punktet (Fredag,4) betyder, at den højeste fredagstemperatur bliver på 4°, sandsynligvis opnås denne temperatur lidt over middag. Tilsvarende betyder punktet (Lørdag,5), at lørdagstemperaturen lidt over middag kommer op på 5°, men forbindelseslinjen indebærer for eksempel, at der midt imellem de to punkter forekommer en højeste temperatur på 4.5° midt om natten mellem Fredag og Lørdag, og det passer næppe særlig godt med virkeligheden. På denne figur er det derfor en bedre idé at undlade de røde forbindelseslinjer og kun tegne tabellens punkter.

I andre sammenhænge er det ikke nødvendigt at "gætte" værdier mellem tabelpunkter. Der findes en temperaturmåler, som er styrer en skriver, som skriver på en tromle med papir, som drejer langsomt rundt. Med sådan et apparat frembringes direkte et grafisk billede af kontinuerte målinger.

I andre tilfælde er det muligt at opstille en matematisk model - d.v.s. en regneformel, som viser, hvordan man kan beregne y-værdier ud fra forskellige x-værdier. Med en sådan regneformel kan vi beregne så mange mellemliggende punkter, som vi har brug for, og vi kan principielt beregne alle mellemliggende punkter (der er uendelig mange, så det er ikke praktisk muligt at beregne samtlige). I næste afsnit skal vi se på konstruktion af graf ud fra regneformel.