Solver markering

Du kan markere delformler ved enten at klikke eller trække med venstre museknap.

Hvis du klikker, markeres mindste delformel omkring det sted, hvor du klikker.
Den markerede delformel vises nu med en rød ramme omkring.
Hvis du får ramt forkert, kan du bare klikke et andet sted, som så markeres i stedet for.
Du kan kun markere én delformel af gangen.

Hvis du trækker, fremkommer der en rød ramme mens du trækker.
Når du slipper museknappen, markeres den delformel, som ligger inden i rammen.
Hvis du får markeret en forkert delformel, kan du bare klikke eller trække igen.

Prøv at klikke på 2-tallet fra eksemplet fra sidste side.