Tilvækster i lineære, eksponentielle og potensielle funktioner

I en støttepunktstabel kan x-værdierne vælges frit, mens y-værdierne beregnes som funktionsværdier af de tilsvarende x-værdier (man regner lodret ned fra x-værdierne ved at bruge funktionens regneforskrift). Tabellen nedenfor kræver derfor ikke yderligere begrundelse.

x x x+1
y f(x) f(x+1)

For specielle funktioners vedkommende kan man desuden regne systematisk vandret i tabellen og få samme resultater. Her kræves der yderligere begrundelse for, at "vandret" regning giver samme resultater for specielle funktioner.

Lineære funktioner    f(x) = ax + b

x x x+1   x x x+1
y f(x) f(x+1)   y f(x) f(x)+a

Hver gang x springer med +1, vil y springe med +a, hvor a er funktionens hældningskoefficient. Denne påstand er ikke oplagt, men den kan bevises ved at regne efter, om
    f(x) + a = f(x+1)
som udtrykker, at "vandret" regning giver samme resultat som "lodret" regning.
Vi skal nu bruge forskriften for f, og vi får

    f(x) + a = f(x+1)
Û (ax + b) + a = a(x+1) + b
Û ax + b + a = ax + a + b

og påstanden er hermed bevist.

Mere generelt har vi, at 
hver gang x springer med +Δx, vil y springe med +a×Δx

Her skal regne efter, om følgende to tabeller giver samme resultater

x x x+Δx   x x x+Δx
y f(x) f(x)+a×Δx   y f(x) f(x+Δx)

    f(x) + a×Δx = f(x+Δx)
Û (ax + b) + a×Δx = a(x+Δx) + b
Û ax + b + a×Δx = ax +  a×Δx + b

og påstanden er hermed bevist.

Eksponentielle funktioner    f(x) = b×ax

Hver gang x springer med +1, vil y springe med ×a, hvor a er fremskrivningsfaktoren.

x x x+1   x x x+1
y f(x) f(x)×a   y f(x) f(x+1)

    f(x)×a = f(x+1)
Û b×ax×a = b×ax+1
Û b×ax+1 = b×ax+1

og påstanden er hermed bevist.

Mere generelt har vi, at
hver gang x springer med +Δx, vil y springe med ×aΔx

x x x+Δx   x x x+Δx
y f(x) f(x)×aΔx   y f(x) f(x+Δx)

    f(x)×aΔx = f(x+Δx)
Û b×ax×aΔx = b×ax+Δx
Û b×ax+Δx = b×ax+Δx

og påstanden er hermed bevist.

Potensielle funktioner    b×xa

Hver gang x springer med ×(1+r), vil y springe med ×(1+r)a

x x x×(1+r)   x x x×(1+r)
y f(x) f(x)×(1+r)a   y f(x) f(x×(1+r))

    f(x)×(1+r)a = f(x×(1+r))
Û b×xa×(1+r)a = b×(x×(1+r))a
Û b×xa×(1+r)a = b×xa×(1+r)a =

og påstanden er hermed bevist.

Påstanden kan også formuleres sådan:
Når x vokser med r%, så vil y vokse med R% hvor sammenhængen er
    (1+r)a = 1+R